Måltiderne

På Friskolen Karup prioriterer vi spisestunderne. Det er vigtigt for os, at der er god tid, ro og plads til dig, mig og os – så det ikke bare er at spise, men at det bliver et rum til fordybelse og til at være sammen og styrke fællesskabet. Formiddagsmaden og læsebånd kombinerer vi i en hyggestund med ro til fordybelse og god tid til at spise madpakken. Eleverne placerer sig rundt på skolen – i hallen, på trappen, på gulvet eller ved bordet med en pude eller et tæppe og lader roen falde over sig. Læsningen vil variere mellem individuel, makker- eller højtlæsning. Frokosten har et samlende formål, hvor hensigten er at opleve det gode og nærværende fællesskab, der opstår, når man spiser sammen og at møde andre i en spisesituation og derigennem øge kendskabet til hinanden. De gode rammer for måltidet, med tid til at spise hele madpakken, er medvirkende til at få en vellykket skoledag, da det giver kræfter og ny energi til sociale aktiviteter, og forbedrer indlæringsevnen.

I morgen SFO’en vil der være mulighed for at få morgenmad indtil kl. 7.30.